AA+ Byg leverer også papir isolering af deres hus.

Papirisolering i beboelseshuse kan anvendes i alle tørre og ventilerede konstruktioner, såsom:
- Hulmure
-
Loftkonstruktioner
-
Skrålofter
-
Krybekældere
-
Etageadskillelser
-
Uudnyttet loft- og skunkrum
-
Indervægge
-
Flade tage
-
Indvendig isolering af massiv ydermur
-
Isolering af ydermur med træskellet m.v.
Isolering blæses ind
Papirisolering fås i løsvægt og blæses ud med maskine eller gør-det-selv-folk, kan købe sække á 12kg, der dækker 5m2 i en tykkelse på 100mm. I lukkede konstruktioner såsom hulmur, skråvægge eller etageadskillelse er fordelen ved at blæse Papirisolering ind, at der ikke opstår nogen kuldebroer. I de nævnte konstruktioner er der ledninger, faldstammer eller rørgennemføringer samt ofte meget bumkant på det anvendte tømmer, disse uundgåelige kuldebroer undgås netop ved at blæse papirisoleringen ind.
Papir er ikke farligt
Papir er et organisk materiale, som er brandbart og fugtabsorberende (hygroskopisk). Papirisoleringen er dog hverken brandfarlig eller ekstrem fugtfølsom. I almindelige beboelseshuse kan papirisolering anvendes på samme vis som traditionel isolering og i mange tilfælde yde en væsentlig bedre isolering.
Byggeskadefonden har i 2002 undersøgt et lejlighedskompleks i Randers, hvor isolering med Papirisolering var udført 5 år tidligere. Konklusionen var, at isoleringen var fuldt intakt, der blev ikke konstateret fugtskader eller nedsat funktionalitet af materialet.
Brand og svampehæmmende
Papirisolering er tilsat brand og svampehæmmende mineralske salte, typisk i form af borsalte og aluminiumhydroxid. Begge salte tilsættes i begrænsede mængder, så materialet kan stadig komposteres. De borsalte, der er indeholdt i papirisolering, frigives ikke til omgivelserne, da borsalte er svær opløseligt og først fordamper ved meget høje temperaturer. Når materialet komposteres indgår borstofferne igen i næringskredsløbet og figurerer her som jordforbedringsmiddel. Borsalte anvendes bl.a. derudover i væsker til øjenskylning, sår rens samt til konservering af madvarer og i visse tandpastaer.







